Dronning Louise Dronning Juliane Marie
	Kongens stamtavle

Kong Frederik V, ældste søn af Christian VI og dronning Sofie Magdalene. Født 31 marts 1723 på Københavns Slot. Død 14 januar 1766 på Christiansborg af leverkræft. Gravsat i Roskilde Domkirke i eget kapel.

1.ÆGTESKAB
1 gang gift med Louise af England.

BØRN
1. Christian, død 2 år gammel.
2. Sofie Magdalene, født 3 juli 1746. Den 1 oktober 1766 gift med den senere kong Gustav III af Sverige på Christiansborg Slot. Død 21 august 1813.
3. Vilhelmine Caroline, født 10 juli 1747. Gift 1 september 1766 med kurfyrste Wilhelm I af Hessen-Kassel. Død 14 januar 1820.
4. Christian, født 29 januar 1749 på Christiansborg, senere Christian VII.
5. Louise, født 30 januar 1750 på Christiansborg Slot. 30 august 1766 gift med landsgreve Karl af Hessen-Kassel, bror til Wilhelm I. En datter, Maria Sofia Frederikke, blev senere gift med sit søskendebarn, Frederik VI. Louises yngste datter, Louise Caroline, ægtede hertug Wilhelm af Glucksborg og blev moder til Christian IX. Louise døde den 12 januar 1831.

2.ÆGTESKAB
Anden gang gift med Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbuttel.

BØRN
6. Frederik (arveprins), født 11 oktober 1753. Den 21 oktober 1774 gift med Sofie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin. Parret havde to sønner, den senere Christian VIII, arveprins Ferdinand, og to søstre, landsgrevinde Louise Charlotte, gift med prins Wilhelm af Hessen og mor til dronning Louise, gift med Christian IX, samt Juliane Sofie, død 1850. Arveprins Frederik styrede af navn Danmark efter Struenses fald, i perioden fra 1772-1784. (Af gavn styrede enkedronning Juliane Marie). Død 7 december 1805 på Amalienborg Slot.

ELSKERINDE
Med en elskerinde, Madam Hansen, havde kongen 4 døtre og en søn, alle født i årene 1746-1751.

Da Asiatisk Kompagni bekostede den fransk-danske billedhugger Jacques Salys prægtige rytterstatue på Amalienborg Slotsplads af Frederik V (færdig 1770), var den højst populære enevoldskonge sikret en plads i verdenskunsten. Hans yndige og overordentlige elskede første dronning kunne  måske i lige så høj grad have fortjent den. Kongen var godhjertet og ærlig, men faderens pietistiske religiøsitet var ham fremmed. Han var udadtil mild og forstående i sin kongelige enevældige, der forekom de fleste at være et mønsterstyre. Økonomien kneb det imidlertid med, blandt andet på grund af en særdeles kostbar hofholdning.
Skjules bør det heller ikke, at kongen viste en uligevægtig slaphed i sin personlige livsførelse, og ofte nød spiritus og kvinder i overmål. Helt galt blev det efter dronning Louises død. Klogeligt overlod han derfor regeringen til de indsigtsfulde mænd, A. G. Moltke og J. H. E. Bernstorff. Takket være dem lykkedes det at holde Danmark udenfor de store europæiske krige i majestætens regeringsperiode. Som repræsentanter for en neutral stat kunne danske købmænd indtjene store summer ved handel med de krigsførende nationer.